LØVEHJERTER

– en uforglemmelig oplevelsesweekend for dig og dit barn

Info. om pris og tilmelding nederst på siden

Forestil dig et par dage i den smukkeste natur – dig og dit barn – hvor I oplever naturen og er sammen på en helt anderledes måde. I har sjove, nye samtaler, leger i naturen, sover tæt sammen i et lille telt, og hygger omkring bålet om aftenen med de andre deltagere. Ingen mobiler, ingen hverdag, ingen indkøb og madlavning – men tid til fordybelse, nærvær og nye oplevelser!

LØVEHJERTER er oplevelsesweekend, som er baseret på positiv psykologi. Mere præcist vil LØVEHJERTER tage udgangspunkt i Martin Seligmans forskning omkring karakterstyrker. Forskning har nemlig dokumenteret, at arbejdet med personlige karakterstyrker hos voksne skaber mere glæde, tilfredshed, engagement og bedre præstationer.
Formålet med disse weekender er at give forældre og børn en mulighed for at integrere dette fokus mere i hverdagen. At give børnene en viden om deres egne styrker og skabe et rum, hvor styrker er noget man taler om og har fokus på.

Jo mere travlt vi har,
desto vigtigere bliver det med små bevidste stjernestunder
– Sarah Zobel


Hvorfor denne weekend?
Kongstanken er, at vi med positiv psykologi og styrketræning skaber mere robuste og selvbevidste individer, der samtidig får kompetencer til at fungere bedre socialt.
Vi kender det jo alle sammen: Når vi ikke kun bliver bedømt på vores mangler, men også på vores styrker, så bliver vi automatisk mere rummelige. Selvtilliden opbygges, vi får mere lyst til at hjælpe andre og til at engagere os. Måske ikke konsekvent, men i langt større udstrækning end ellers.

Og når vi taler om styrkerne hos vores børn, så ønsker alle forældre, at vores “små hoveder” skal være klædt på så godt som overhovedet muligt og være lykkelige individer med højt selværd – både i deres liv som børn, men også som voksne.

LØVEHJERTER skaber et rum med nærvær barn og forældre imellem, hvor hverdagens stress, negativitet og konfliktfyld kommunikation sættes på standby og istedet giver tid til tilstedeværende samtaler og meget mere ‘Eye-to-Eye’ – uden af blive afbrudt af iPads, iPhones og sociale medier.

Der er en usynlig næring i nærværet –
en næring, der er langt vigtigere og sundere end alverdens frugt og grønt
– Sarah Zobel


Skilsmisseprocenten er frygtindgydende høj i Danmark. Næsten halvdelen af indgåede ægteskaber ender med et brud. Og dette brud betyder blandt andet mindre kontakt mellem forælder og barn. Det har Sarah Zobel selv erfaret. Og derfor bliver det kun endnu mere essentielt at være i stand til at være sammen på en nærværende måde, når man så er sammen.

Skilsmisse er lig med fravær –
derfor bliver det afgørende med nærvær
– Sarah Zobel

Loevehjerter_div_fotos

Det er tid til at introducerer et helt nyt kursus-koncept for både forælder og barn med styrker og nærvær i fokus
Vi skaber en ny måde at være sammen på. En mere opbyggende og autentisk måde at være forældre på. Et koncept, hvor leg og personlig udvikling kombineres for både forældre og børn. Hvor forældre og børn får ny indsigt i hinanden. Og hvor vores stressede og usikre hjerter, bliver forvandlet til modige løvehjerter.

Hvad er styrker?
Styrkerne er udtryk for det, der giver os energi og motivation indefra. Styrker giver os troen på, at vi kan nå længere, klare mere og tror mere på os selv. Når vi er bevidste om vores styrker og har lært at bruge dem i vores hverdag, viser forskning, at vi øger vores trivsel, selvværd og glæde.

At realisere vore styrker
er kongevejen til optimal udvikling og præstation
– Linley, 2008

Hvor er det?
LØVEHJERTER afholdes i naturskønne og perfekte rammer for at bringe ens styrker i spil via leg og fantasifuld læring.

Hvem henvender denne weekend sig til?
Børn mellem 6-11 år samt den ene af deres forældre (eller en bedsteforælder). Man deltager altså som “et par”.

Forældre, der ønsker at opnå en dybere hjerte-kontakt og nærvær med sit barn, men oplever, at det kan være svært i en travl hverdag. Til faren, der kun er sammen med sit barn hver anden weekend. Til moren, der prøver at dele sin tid mellem flere børn. Eller til bedstemoren, der drømmer om en dejlig oplevelse med sin guldklump.

Efter behov vil vi, i løbet af weekenden, inddele børnene i mindre grupper baseret på alder. Dette for at kunne tilpasse de forskellige øvelser og aktiviteter til netop dér, hvor børnene befinder sig i deres udvikling.

Hvad får I med hjem?

  • Viden om en styrkebaseret tilgang til dit barn
  • Værktøjer til, hvordan du arbejder videre med styrker i hverdagen
  • Oplevelsen af at have været på en sjov, lærerig og anderledes weekend
  • Værktøjer til at viderefører en bedre kontakt mellem forælder og barn, som automatisk vil mindske konflikter
  • Værktøjer til at gøre dit barn mere følelsesmæssig og psykisk robust til fremtiden

 

Oplev en weekend, som I med sikkerhed vil huske resten af jeres liv!

En weekend for de modige, de nysgerrige og de legesyge

En weekend for kommende LØVEHJERTER

—– oOo —–

Datoer:
Vi arbejder på nye datoer, der vil blive lagt op her, så snart vi har dem på plads.

Pris:
DKK 3.960,- ex. moms/par
(ved tilmelding som privatperson yder vi 20% rabat)

Tilmelding: 
Send en e-mail til info@plan4u.dk med følgende oplysninger:
– Navn på den voksne
– Navn på barnet
– Barnets alder på tidpunktet for kurset
– Mobilnummer til den voksne

Interesseliste:
Ønsker du at blive skrevet op på vores interesseliste og dermed få automatisk besked om kommende kurser, sender du blot en e-mail til info@plan4u med dine kontaktoplysninger.

TAK! – til vores sponsor
En stor tak skal lyde til vores sponsor – Oase Outdoors – der har leveret de lækre telte, som deltagerne overnatter i.
Oase_Outdoors