Leder DNA

I halvandet år fulgte Rasmus Ankersen i hælene på 25 danske topledere, blandt andre Anders Fogh Rasmussen, LEGO-chefen Jørgen Vig Knudstorp, Tryg-direktøren Stine Bosse og mange flere. På baggrund af sine studier skrev han bogen ”Leder DNA”, der i to år lå på Børsens bestsellerliste og blev en af de bedst sælgende ledelsesbøger i Danmark gennem de sidste 10 år. Siden har Rasmus besøgt virksomheder og organisationer landet over med sit meget rosteforedrag ”Leder DNA”. Nu har han så presset saften ud af sine erfaringer og skabt en workshop bestående af tre moduler, hvor han vil udfordre, træne og provokere din Leder DNA frem.

Modul 1: Hvad er din Leder DNA? – (3 timer)
Alt for ofte har man i mødet med en leder indtrykket af, at man ikke taler med en autentisk person, men med Børsens ledelseshåndbog side 77. De fleste ledere er mere ledere på deres visitkort end i virkeligheden. På Model 1 vil du blive udfordret på, hvad din personlige leder dna består af, hvor godt du kender dig selv, og hvorfor nogen overhovedet skulle ville ledes af dig.

Du vil få indsigt i:
– Hvad autencitet virkelig betyder
– Leder DNA formlen: Vær dig selv = Kend dig selv + Vis dig selv
– Hvordan du forvalter dine styrker, så de ikke også bliver svagheder

Modul 2: Drive – (3 timer)
Motivationskoden ændrer sig.  Det kan ikke længere lade sig gøre at betale sig fra motivation. Men hvad gør man, når endnu en bonus ikke er nok? Videnskaben har de seneste år gjort opdagelser om motivationens sande natur, som står i skærende kontrast til den måde, som langt de fleste virksomheder og ledere griber motivationsopgaven an på. Modul 2 handler om at skabe drive. Om hvordan du får blodet til at boble i årene på dig selv, dine kolleger og medarbejdere.

Her vil du få indsigt i:
– Chokerende researchresultater om, hvad der virkelig motiverer mennesker
– Hvorfor det at sætte et mål næsten aldrig er nok
– Hvordan du kan finde og genopfinde din egen og dine medarbejderes drive

Modul 3 – Cut the Crap (3 timer)
Ledelseindustrien er propfyldt med buzzwords, og alt for ofte springer ledere direkte ned i gryden med tomme floskler. Blandt andet derfor hænger der i mange virksomheder landet over en plakat med frem intetsigende og impotente værdier i receptionen. I modul 3 vil Rasmus Ankersen forklare, hvorfor han mener, at man bør flå værdierne ned fra væggen, og hvordan man virkelig giver sin afdeling eller virksomhed en signatur og et mindset, der flytter mennesker.

Desuden…
– Hvordan du giver din afdeling eller virksomhed en tydelig signatur
– Hvorfor dit mindset påvirker alt, hvad du og dine medarbejdere gør
– Hvordan du skaber et offensivt mindset i dit team

Det siger de om Rasmus:

”Da jeg mødte Rasmus første gang, blev jeg ekstremt inspireret af den kloghed og visdom, han besad, på trods af sin unge alder. Selvom jeg er en meget erfaren leder, formåede han at udfordre mig med en kant, som fik mig til at tænke anderledes og handle anderledes. Vores dialog udviklede mig virkelig som leder.”
Jens Moberg, adm. dir. i Alectia, tidl. Corporate Vice President i Mircosoft i USA og forfatter til bestseller-bogen ”Rettidig Omsorg”