Julefrokost, nytårskur eller kick-start til 2016 med økomad og bæredygtigt indhold

Fortjener din GRUPPE AF MEDARBEJDERE eller KUNDER en helt særlig afslutning på året? Med fokus på bæredygtighed og fantastisk mad? Skal din LEDERGRUPPE holde en lille fortrolig julefrokost/nytårskur med indhold? Har du fundet på den helt rigtige lille grønne event til at afslutte året for BESTYRELSEN eller måske endda kick-starte 2016? 

Historien kort. Der skete noget godt. Signe Wennebergs nabos øko-restaurant Køster&co i Tisvildeleje druknede i succes og lukkede 1.oktober (for lidt plads). Nu bygges en større restaurant ved gården (Rabarbergaarden), hvor der er skolehaver, brogede grise, får, heste og grøntsagsmarker. Så ringer stamkunder forgæves. Hvad med julefrokosten? Hvor skal den holdes? Signes Wennebergs bæredygtige Brombærhus er nabo – et dejligt hus, der passer til stor selskabelighed. De har dejlig mad og Signe Wenneberg er vant til at være “dinner speaker” – Signe lever af at holde foredrag rundt om i Danmark, og holder ofte workshops i huset. Nu har Brombærhuset, Rabarbergården og Signe slået sig sammen og åbner Brombærhuset for at særligt søde gode gamle kunder, virksomheder, bestyrelser, partier eller organisationer kan komme til deres landlige, bæredygtige, økologiske jul med mad og indhold. Vi vil gøre alt for at være en stor øko-oplevelse med dejligt værtskab… Se nedenfor.

collage-juletilbud-ny

Vi forestiller os det sådan her:

I ankommer til ild i pejsen i Brombærhuset , som i dagens anledning er en julepyntet træhytte med fem meter til loftet. Der dufter af træ og af jul. Det minder om julehittet “Last Christmas” med Wham. Der er varm hvid og rød gløgg og ragsokker klar, når I kommer. Når I har sat jer til rette foran ilden, holder Signe Wenneberg et skræddersyet foredrag kun for jer. Dernæst får I legendarisk julemad fra Køsters v/Louise og Thomas Elletoft Køster fra Rabarbergaarden, som præsenterer maden og de bæredygtige planer på markerne lige udenfor vinduerne. Her vil vi til foråret opleve det danske svar på River Cottage med blandt andet øko-restaurant, biodynamisk mælkeautomat og lærende øko-landbrug. Det bliver ikke mere autentisk.

Menuen kan ses nedenfor. Dertil vin ad libitum plus lokal øl, saft, te, kaffe og hjemmebagte kager.

I kan være i fred, så længe I har lyst. I fuldkommen nærhed og fortrolighed. I har huset helt for jer selv. Eller I kan få serveringspersonale omkring jer. Vi aftaler individuelt.

MAD: Rabarbergaardens julebord: Køsters dildmarineret laks & senneps creme. Krydret Christiansøsild, creme fraiche, kapersbær og skalotteløg. Rabarbergaardens lune lammepostej & råsyltede græskar. Saltet & stegt øko-ribbensteg & Thomas’ krydrede rødkål. Frisk grønkålssalat & ristede hasselnødder fra Rabarbergaarden. Tre slags bio & øko oste med surt & sødt. Ris a la mande, let ristede mandler & hjemmelavet kirsebærsauce. Køsters surdejs-rugbrød & langtidshævede ølandshvede samt smør. 

Flere juleretter kan vælges til. Køster’s stegte sild, skalotteløg & Rabarbergaardens tomat chutney 35 kr. Torskesalat, kartoffel & kapers 35 kr. Courgettedeller & sølvløgs tzatziki 25 kr (vegetar). Hjemmelavede signatur-æbleskiver 35 kr. 

Drikkevarer: Øko & bio vine fra Rosforth & Rosforth eller Nordic Witt, Dark Larger el. Årets juleøl fra det lokale mikrobryggeri Det Våde Får. Brændevin (Marehalm, slåen, porse, krondild og asparges fra Schumacher. Eller Rabarbersaft med brus u. alkohol.

STED: Rabarbergaarden og Brombærhuset ligger smukt på landet i Holløse ved Tibirke som ligger to kilometer fra Tisvildeleje og 40-45 minutter fra København. Tog næsten til døren. Man kan evt. sove på Helenekilde, Kildegården eller Strandhotellet.

INDHOLD: WORKSHOP el. FOREDRAG v/Signe Wenneberg: Det kan handle om kommunikation og retorik – læren om hensigtsmæssig kommunikation. I forbindelse med bundet emne, fx civilsamfundets mobilisering i nye modstandsbevægelser under flygtningekrisen eller jeres virksomheds aktuelle kommunikationssituation, som kan gås efter i sømmene efter Aristoteliske principper.
Det kan handle om at skabe loyalitet i forbrugerbevægelser og trends indenfor samme.
Det kan handle om affaldshåndtering, teknik-miljø, genbrug, bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Det kan også handle om work-life-balance, kontor-terapi, naturinddragelse og hvordan man forebygger stress, søvnløshed og sygedage i det kommende arbejdsår og begrebet hus-terapi introduceres som efterfølger til have-terapi.
Det kan være en fortælling om verdens første FSC-certificerede træhus, stedet og bæredygtigheden.
Endelig kan det være et fagligt spark under overskriften strategisk brug af sociale medier – fordi 3.7 millioner danskere på Facebook er den vigtigste kilde til effektiv nyhedsorientering og strategisk markedsføring. Indføring i FB, Twitter, Instagram og Pinterest.

SW_collage

EKSTRA: Der vil være mulighed for live-musiker til intim-koncert i huset, hvis det ønskes. Dicte og Claus Hempler har tidligere spillet her… Akustikken er vildt god.

PRIS: For skræddersyet foredrag eller workshop + værtskab + lån af klargjort hus kr. 20.000 ex. moms

MAD: Julemad og servering: cirka kr. 500 ex. moms pr. kuvert inkl. drikkevarer.

Mulighed for goodiebags / julegaver. Med bøger, Rabarbergaardens produkter, øko-chokolade, vin, dansk gin, gavekort til kogekurser osv.

KONTAKT: Maybritt, mtb@plan4u.dk, 70 200 449