En vinders DNA

I seks måneder rejste Rasmus Ankersen kloden tynd for at leve og træne med verdens bedste sportsfolk. Siden har virksomheder og organisationer i booket ham som foredragsholder til at inspirere dem til at nå det næste niveau. Nu har Rasmus, med afsæt i erfaringer fra verdens guldminer, bygget en workshop bestående af tre moduler, der træner din organisation, afdeling eller hold i det mindset, som kendetegner klodens største topperformere.

Modul 1 – Talentet på spil (3 timer)
Meningen med at udvælge talenter er at skabe motivation og forbedre performance. Alt for ofte får talentudvælgelse og de gode hensigter bag dog den stik modsatte effekt. Det dræber motivation, forgifter mindset og forringer performance. Modul 1 handler om, hvordan du undgår at falde i talentfælden.

Her vil du få indsigt i:
– Hvordan dit talent kan være en ulempe
– Hvorfor talent er en muskel og ikke en skostørrelse
– Hvordan du kan forvalte dit talent optimalt

Modul 2 – Drive (3 timer)
Motivationskoden ændrer sig.  Det kan ikke længere lade sig gøre at betale sig fra motivation. Men hvad gør man, når endnu en bonus ikke er nok? Videnskaben har de seneste år gjort opdagelser om motivationens sande natur, som står i skærende kontrast til den måde, som langt de fleste virksomheder og ledere griber motivationsopgaven an på. Modul 2 handler om at skabe drive. Om hvordan du får blodet til at boble i årene på dig selv, dine kolleger og medarbejdere.

Her vil du få indsigt i:
– Chokerende researchresultater om, hvad der virkelig motiverer mennesker
– Hvorfor det at sætte et mål næsten aldrig er nok
– Hvordan du kan finde og genopfinde din egen motivation

Modul 3 – Vindermentalitet (3 timer)
De fleste slag, i såvel erhvervslivet som i sportens verden, vindes mellem ørerne. Det handler om den mentale muskel. Om perception, om tanker og om attitude. I Modul 3 vil du lære de mentale teknikker, som verdens bedste sportsfolk, musikere og ledere bruger til at levere toppræstationer.

Du vil få indsigt i:
– Hvordan dit mindset påvirker alt, hvad du gør
– Hvorfor mange mennesker bliver dårligere, jo mere erfaring de får
– Hvordan du kan bruge mental træning til at levere toppræstationer på arbejdet

Det siger de om Rasmus:

”Rasmus Ankersen er en ener i forståelsen af, hvad der skal til for at vinde på højeste plan. Hans værktøjer gør hver dag en forskel for de spillere og teams, der vil tage det næste skridt både på og udenfor banen”
Claus Steinlein, Akademidirektør i FC Midtjylland

”Vi har i Management Events brugt Rasmus Ankersen som foredragsholder inden for personlig udvikling på vores konferencer for topledere i de største industrier i Danmark. Vores deltager forventer ekstremt høj kvalitet og et eksklusivt arrangement. Rasmus har dog formået at overgå forventningerne igen og igen ved at få de bedste evaluering, der er set i Management Events seks-årige historie i Danmark. I de sidste to evalueringer gav deltagerne ham den højest mulige score – 5 point fra alle deltagere (5 = Meget godt. 1 = Dårligt.)”
Peter Rosenkilde, Country Manager for Management Events i Danmark