Referencer Region Midtjylland

Kære Rasmus Ankersen. Tak for din indsats i forbindelse med kurset i forskningsledelse på Hindsgavl d. 20. oktober 2009. Vi har nu fået evalueringerne fra kursisterne tilbage og der var overalt en særdeles god tilfredshed med dit indlæg, som alle fandt spændende og tankevækkende. Kursisterne var således meget imponerede af din præsentation, eksemplificering og den farverige præsentation, som var velvalgt efter en lang dags kursusaktivitet. Jeg tror bestemt, mange fik noget ekstra med hjem i ”posen” og jeg kunne godt forestille mig, at flere var inspirerede til at invitere dig som foredragsholder i andre sammenhænge. Jeg håber således, vi kan lokke med dig ved et evt. senere kursus, som kursisterne stærkt anbefalede, at vi gennemførte. Endnu engang tak for hjælpen. Bedste hilsner, J. Michael Hasenkam

Region Midtjylland