Referencer Kooperationen

I forbindelse med vores Årsmøde inviterede vi Jens Moberg til at holde et foredrag for 90 af vores medlemmer. Foredraget levede fuldt op til vores forventninger og kan kun anbefales til andre, der ønsker at fordybe sig og blive klog på anderledes måder at se på ledelse og ikke mindst lederskab. Jens Moberg er en fantastisk formidler og en varm og indlevelsesrig foredragsholder, der ikke alene evner at fastholde publikummet omkring et til tider tungt emne, men som - og måske endnu vigtigere – giver udtryk for stor åbenhed omkring sig selv, det vil sige som både leder og som privat person.  Jens Moberg viste, at vejen til at være en ordentlig og sandfærdig leder begynder i det øjeblik man erkender og samtidig tør være sig selv. Foredraget vakte stor glæde og var meget inspirerende for alle. Derfor et stort tak herfra. Elsa Brander

Kooperationen