Referencer Gentofte Kommune

Kære Maybritt og Mette Bloch, Vi takker for et superb oplæg fra Mette Bloch. Jeg synes det var utroligt dejligt at høre Mette bruge sig selv og sine egne erfaringer til at fortælle om hvor vigtigt det er at vi sætter mål såvel for os selv personligt og i vores daglige arbejde. Når jeg hører mine kolleger fortælle, kan jeg også høre, at de vender tilbage og refererer Mette Bloch. Så jeg er sikker på, at mange har fået stort udbytte og en stor oplevelse, og forhåbentlig også mod på at turde sætte mål i fremtiden og at turde stå frem og fortælle at " jeg er super, jeg kan bare det her". Vi havde et 2 dages seminar, og Mette Bloch var med på 2. dagen, som en start på dagen. At det lykkedes Mette Bloch at holde koncentrationen i 1½ time er bare et sikkert tegn på, at vi alle fik en rigtig god oplevelse, og gode ideer, som vi så skal sikre bæres videre fremover. De venligste hilsner, Benthe Rasmussen, Driftsafdelingen

Gentofte Kommune

Kære Nicolai Moltke-Leth, Foredraget ”Kys den gamle verden farvel” var et sandt fyrværkeri at kloge ord, enkle men øjenåbnende øvelser og masser af begejstring. Et fantastisk bidrag til vores seminardag. Mange hilsner, AnneLi Aabye, Sektionsleder

Gentofte Kommune

Kære Nicolai Moltke-Leth. Tak for et forrygende foredrag som du holdt på vores gå-hjem-møde tirsdag den 10. januar 2006. Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger fra mine medarbejdere, så den ros vil jeg hermed give videre til dig. På organisationens (og egne) vegne er jeg glad for, at medarbejderne fik en god oplevelse og noget at tænke på. Jeg har brug for, at medarbejderne mentalt er med i de kommende udfordringer, og den forandringsproces vi har igangsat. Du har fået 100 nye fans, som vil følge dig på din videre færd. Held og lykke fremover. Med venlig hilsen, Jens Peter Friis

Gentofte Kommune