Referencer GHG

Danske ambitioner – Ambitiøse GHG Endnu en gang oplevede vi et intenst og meget specielt GHG arrangement, hvor klubbens intensitet og ambitioner smeltede sammen med Danske Banks helt unikke måde at støtte os på. Rasmus Ankersen leverede den ene punch line efter den anden, som i den grad gav stof til eftertanke. Som gymnast var der mulighed for at tænke lidt over, ”hvor sulten er jeg egentlig”, ”vil jeg gøre det, der skal til”. Det er meget vigtigt, at gymnasterne gør op med sig selv, om de vil konkurrence/elite idræt, eller om det er noget andet, der gør dem glade. Diskussionen omkring arv og miljø har eksisteret i mange år, og selv i et land som Danmark, ser vi tit og ofte eksempler på, hvor stor betydning miljøet har. Rasmus Ankernsens meget inspirative holdning omkring talent viste tydeligt, at miljø er altafgørende for, om vores børn for muligheden for at få udløst deres potentiale. Forældrene fik mange input til egen refleksion igennem dette, og mange andre eksempler fra Rasmus’s fantastiske rejse. Også trænerne fik lidt at tænke over. Når man udvælger et første hold, så giver man samtidig disse gymnaster ekstra opmærksomhed og træning, der gør det svært for de ”ikke udvalgte” nogensinde at komme på samme niveau. En anden meget vigtig tanke, der dukker op, er, hvordan får jeg gymnasterne til at komme ud af deres comfort zone (fra 8 til 10)? Gymnasterne skal stile efter tieren for at levere på toppen, men hvordan sikres det? Hvordan udvælger man de rigtige, hvordan finder man de gymnaster, der på lang sigt kan udvikle sig og ikke bare de, der har den bedste performance her og nu?I GHG er udvikling vigtig, og det er hele vejen rundt, for hvis vi skal opnå vores ambitioner, så skal alle bidrage, der hvor de kan. Rasmus har et meget vigtig statement: Du skal ikke gøre dit bedste - du skal gøre det, der kræves. Og vi må alle spørge os selv (trænere, gymnaster og forældre)………………. Er vi klar til det?……… Jørgen Sørensen

GHG