Referencer Brd. Klee A/S

Hej Jason Watt. Jeg vil bare sige, at jeg udelukkende har fået positiv respons fra kollegerne. Der var mange som udover at blive underholdt af sjove episoder blev virkelig rørte. Dette gælder også Jan Klee (vores direktør) fra hvem jeg skulle hilse og sige, at dit foredrag havde rørt ham meget, og at det sætter mange af hverdagens småproblemer i perspektiv, når man hører om, hvad du har været igennem. Også de ikke-motorsportsinteresserede syntes, at det var rigtig godt. Selv har jeg jo oplevet dig 3 gange og jeg må sige – du bliver absolut ikke dårligere med tiden! Jeg kunne godt huske noget om det med færgebilletterne, og at du bad Maibritt om at gå efter ulykken, men ellers var det som at høre det første gang. Så enten har jeg en dårlig hukommelse – eller også er du bare fabelagtig til at fortælle tingene på en ny måde. Så: 11 med pil op! (13, hvis vi havde haft tid til spørgsmål efter foredraget). Fortsat pøj-pøj. Håber at se dig i DTC til foråret. Med venlig hilsen, Rikke Urbansen Nissen

Brd. Klee A/S