Referencer Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner

Hej Thomas Det var et fint og inspirerende indlæg, vi fik af Jason Watt på vores branchedag. Jeg har på den baggrund sammenfattet vores oplevelse i nedenstående tekst: ”Vi afholdt den 3. november 2011 den årlige branchedag i Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner. Det aktuelle tema for dagen og for medlemmerne var ”Metalbranchen i bevægelse”. Der var mange spændende og fagligt interessante indlæg, men dagens mest gribende beretning kom fra en, der om nogen har ønsket, han kunne ændre begivenhedernes gang. Jason Watt kom, som den vaskeægte racerkører han er, trillende ind på scenen. Her tryllebandt han forsamlingen i godt en times tid med beretningen om livet fra overhalingsbanen til sygesengen og til igen at fighte sig op på øverste podieplads. Det var inspirerende og tankevækkende og naturligvis noget, man kan tænke over i andre relationer – f.eks. job- og firmamæssigt i en branche, der har været hårdt trængt i de seneste års krise, men som er ved at kæmpe sig tilbage på banen. Netop Jason Watts beretning om vigtigheden af netværks- og sponsorpleje kunne alle tilhørere nikke genkendende til  som essentielle brikker i at komme frem såvel i sportens verden som i forretningslivet. Således motiveret af karismatiske Jason Watts fantastiske vilje til at vinde over alle odds fortsattes branchedagen med at tage fat på metalindustriens udfordringer.” Med venlig hilsenSteen O. Rytlig

Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner