Referencer A. Kristensen

Kære Arne Nielsson. Jeg var til "peptalk" i fredags på Hinnerup Rådhus og har endnu ikke fået armene ned!!!!!!!!!!!!! Jeg har ikke de store frustrationer omkring sammenlægningen, det bestemte jeg tidligt, at jeg ikke vil bruge tid på, men du har godt nok givet mig nogle ting, jeg kan bruge i andre sammenhænge - også overfor børnene, som jeg har 3 af. Vi har i dag i vores forvaltning haft armene oppe og sagt YES flere gange - ikke mindst overfor de, som ikke deltog i fredags. Det er min helt klare opfattelse, at alle gik derfra i løftet stemning og med noget de kunne bruge. Jeg er ret vild med "jeg-kan" øvelsen, som jeg fluks gav videre til den ene af mine piger, som har det meget svært med matematikken i skolen og som hele tiden siger " jeg kan ikke". Hun er nu stadigvæk ikke vild med matematikken, men jeg er sikker på, at hun sammen med et par andre ting vi også laver med hende, nok skal få fat i tingene og få bedre "talforståelse". Jeg synes, jeg fik så mange ting med mig derfra, og selvom min mand havde "advaret" mig, så er jeg alligevel overrasket over, at jeg kan begejstres så meget. Jeg er jo jyde og faktisk vestjyde - længere ude end Herning - og vi lader os jo ikke begejstre sådan uden videre. Min mand har hørt dig nogle gange, og han var ret imødekommende da jeg kom hjem - med armene i vejret og et brøl "I'm back". Endnu engang tak Arne Nielsson for et godt arrangement og nogle kanongode input. Mange hilsener A.Kristensen

A. Kristensen