Print Friendly

Praktikant søges til plan4u snarest muligt

Er du kommunikationshaj med stort K, og brænder du for PR? Så er du måske plan4us nye kommunikationspraktikant!
plan4u er en management- og foredragsvirksomhed, stiftet i 2003. I dag arbejder plan4u som eksklusiv og officiel manager for foredragsholderne Arne Nielsson, Ulrik Wilbek, Soulaima Gorani, David Owe, Lars Juhl og Sarah Zobel, og har desuden et tæt samarbejde med bl.a. Jens Moberg, Remee, Toniah Pedersen, Thyra Frank, Mette Bloch, Line Baun Danielsen, Eskild Ebbesen, Nicolai Moltke-Leth, Liselotte Lyngsø, Jan Pytlick m.fl.
plan4u står for mere end 700 foredrag og seminarer hvert år og sætter en stor ære i at tilpasse det enkelte arrangement til kundens behov.
Læs mere om plan4u her

Hvad forventer vi af dig?
Som praktikant hos os er det et absolut must, at du:
· Brænder for kommunikation og har en knivskarp pen
· Vil styrke dine kompetencer inden for digital markedsføring, markedsføring på de sociale medier og journalistik (blogs etc.)
· Går op i detaljen, da vi sætter en ære i at yde kvalitet og god service

Kendskab til WordPress, Mailchimp og Photoshop samt SEO og online-marketing er et stort plus. Arbejder du selvstændigt, og har du et drive udover det sædvanlige, så er det dig, vi søger!

Hvad kan vi tilbyde?
I din tid som praktikant hos os vil du arbejde med en række af Danmarks bedste foredragsholdere, og du vil få egne ansvarsområder og frihed til at løse opgaverne.

I løbet af dit praktikophold vil du:
· Være ansvarlig for skrivning af blogindlæg
· Stå for udarbejdelse af nyhedsbreve, pressemeddelser etc.
· Have kontakt til pressen og til virksomheder
· Være ansvarlig for kommunikation på de sociale medier
· Have løbende dialog med nogle af Danmarks bedste foredragsholdere
· Udarbejde tekster og og stå for SEO-optimering på vores hjemmeside
· Producere tekster af høj kvalitet til kategorier og søgninger på vores sites
· Deltage i større projekter

Vi lægger vægt på, at praktikopholdet er meritgivende for dit studie, og at du selv er med til at præge indholdet. Arbejdstiden er 30-37 timer om ugen i 3-6 måneder, som det vil passe ind med dit studie. Vi er naturligvis fleksible, hvis du har et eller flere fag, du skal deltage i undervejs.

Er du vores nye kommunikationspraktikant?
Send din ansøgning samt CV mærket ’Praktikant Kommunikation’ til direktør og stifter af plan4u, Maybritt Toft Bisp på mtb@plan4u.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Maybritt på telefon 20120449.