Print Friendly

Mette Nørgaard – international ledelsesrådgiver med stjerner på skuldrene

Mette Nørgaard – Ph.d., MBA, rådgiver på leder og top-leder niveau og internationalt kendt for hendes bøger “The Ugly Duckling Goes to Work” og ikke mindst “TouchPoints”, der har ligget på bestseller-listerne hos New York Times og Wall Street Journal.

Mette Nørgaard har rådgivet virksomheder som Microsoft, GE Capital, Harley-Davidson, Procter & Gamble, Johnson & Johnson, Estée Lauder, the US Armed Forces, Hard Rock Café, Metro International, Pandora og Finnish Broadcasting.

Kresten Schultz-Jørgensen skrev i en boganmeldelse af “TouchPoints” i Politiken; “Mette Nørgård er lige så spektakulær (red.: som Douglas Conant – medforfatter på bogen), men nærmest ukendt. Ph.d., MBA og gennem årtier bosat i New York. En dansk hemmelighed, tør man sige, der som selvstændig konsulent har rådgivet Microsoft, GE Capital, Harley-Davidson og Canadian Mounted Police. Altså en dansk ledelsesrådgiver med stjerner på skuldrene.”

I et tæt samarbejde med ledere, udvikler og leverer hun læringsorienterede løsninger, der fremmer virksomhedens strategi. Mette Nørgaard har blandt andet udviklet og deltaget i ledelsesdialoger og workshops med internationale og anerkendte tænkere som Stephen Covey, Jim Collins, John Katzenbach, Rob Goffee, Margaret Wheatley og Ram Charan.

Mette Nørgaard er desuden fast skribent på Børsen Executive.

Læs mere om Mette Nørgaard, hendes foredrag, seminarer og virksomhedsforløb