Print Friendly

Soulaima Gourani

Overskrifterne, man kan sætte på Soulaima Gourani, er mange. Det samme gælder hendes erfaring, et faktum som hendes CV bevidner. Allerede som 28-årig blev Soulaima Gourani anerkendt som en af Danmarks dygtigste erhvervskvinder, da hun modtog de to prestigefyldte priser Rising Star og Talent 2004.

Siden da, er meget vand løbet under broen, og efter at have haft ledelsesansvar i virksomheder som Hewlett-Packard og A.P. Møller Maersk, anvender Soulaima Gourani i dag sin kolossale viden og erfaring, som rådgiver og foredragsholder for en række af Danmarks mest innovative virksomheder.

Soulaima er på listen over de 100 talenter i Europa, som man skal holde øje med, kåret af det anerkendte franske magasin ”Courrier International” og i marts 2012 blev hun kåret af World Economic Forum som én af de 192 globale ledertalenter i 2012, som skal varetage opgaven som idéskaber og fremtidsformer i en af verdens vigtigste ledelsesfora – Young Global Leaders. Soulaima er den eneste aktive danske young global leader og skal de næste 5 år bl.a. rejse rundt i hele verden og mødes med politikere og erhvervsledere.