Print Friendly

Tag magten over din karriere

Foredraget tager udgangspunkt i Soulaima Gouranis bog “Tag magten over din karriere” og er bygget op omkring de 10 konkrete råd, Soulaima giver i den:

– Vær autentisk
– Vær strategisk
– Afklar dit bagland
– Brænd igennem
– Netværk
– Cast din arbejdsplads
– Undgå showstoppere
– Søg støtte og rådgivning
– Sæt mål og nå dem
– Fejr dine succeser

Publikum får kvalificerede og forfriskende nye input samt konkrete værktøjer, så de bliver i stand til at styre deres liv og karriere, uanset hvilken typer udfordringer de står med.

Formålet med foredraget er, at publikum ser deres situation med friske øjne og dropper vanetænkningen for at vende blikket mod langsigtede strategiske målsætninger. Foredraget er for dig, som er faglært, ufaglært, funktionær, iværksætter, leder eller for virksomheden som helhed.

“Tag magten over din karriere” er et direkte, ærligt og vejledende foredrag, hvor du efter foredraget føler dig inspireret og fuld af nyt gå-på-mod. Det leveres af Soulaima Gourani, der tænker mere overraskende, uventet og anderledes end de fleste andre, når snakken falder på karriere, magt og indflydelse.

Om bogen

Soulaima Gourani blev i starten af 2009 kontaktet af Politikens Forlag, som spurgte hende om hun havde lyst til at skrive en bog om karriere – om at ville den, turde den og planlægge den. Soulaima var blevet valgt på grund af hendes gennemslagskraft, der opstår i krydsfeltet mellem det at være kvinde og leder, dansker og nydansker, ung og erfaren, karriere- og familiemenneske.

Bogen motiverer dig til at tage magten over din karriere, så den bliver både succesfuld, udfordrende, personligt og fagligt udviklende. Bogen er en praktisk guide til et bedre og mere succesfuldt arbejdsliv.

Køb bogen her