Print Friendly

Styr på vægten på den permanente måde og med masser af velsmag!

Hvordan taber man sig? Hvordan gør man vægttabet permanent? Og hvordan gør man det tåleligt at leve under og efter vægttabet, uden livet kun består af klidboller, rødbedebøffer og grøntsagsafkog. Det drejer sig ikke om en kur, hvor du hurtigt smider 5 kg, bliver helt euforisk og så tager dem på igen, hvorefter du ryger i kulkælderen. Det handler om rigtig mad – mad der smager og som din krop faktisk forstår – og at bruge din krop! Hvis du spiser rigtig mad og bevæger dig, så vil du tabe dig lidt efter lidt. Og det på den rigtige måde, hvor det er fedt og ikke muskler eller vand, du mister. Få redskaberne til selv at få styr på din vægt her og nu og på lang sigt.

Lær:

– Hvordan mæthedsfornemmelsen virker, og hvad der slår den helt fra

– Hvordan du øger forbrændingen 24 timer i døgnet

– Hvordan stress kan få kroppen til at holde på fedtet og skrue ned for forbrændingen

– Hvorfor overvægt er forbundet med velfærdssygdomme (ja, fedtceller er nogle små sataner, hvis der er for mange af dem, og de er helt proppede med energi)

– Hvorfor et stabilt blodsukker er helt nødvendigt

– Sandheden om fedt: Der er både cellefedt og dellefedt – få mere af det første og skip det andet!

– Motivation til at komme i gang

– Hvorfor du også skal bruge din krop, hvis et vægttab virkelig skal gøre en forskel for både helbred og humør. Og selvfølgelig, hvad for noget træning, der er bedst

– Hvor vigtigt er det at tælle kalorier?

– Hvorfor du skal sove nok og tricks til bedre, længere og mere helende søvn

– 10 lette kostbud, der får dine spisevaner på rette vej

Der følger også redskaber og materiale med, så du kan komme i gang med at omsætte al din nye viden i praksis og få bedre styr på vægten, bl.a. en 2 ugers madplan, så du kommer godt fra start. Ydermere fif til at motivere dig selv, så du gennemfører som en selvfølge frem for på 100% viljestyrke, hvilket sjældent virker i længden.

Foredraget henvender sig især til/er velegnet til: Alle der gerne vil have bedre styr på vægten, bibeholde et vægttab eller dem der skal hjælpe/støtte andre i at få styr på vægten. Umahros madlavningskursus ”Køkkenrevolution” kan varmt anbefales som en opfølgning, så man bliver en ren køkkenørn samtidig med, at vægten kommer under kontrol.