Print Friendly

Personal Branding

Signe Wenneberg tager udgangspunkt i sit fag, retorikken. Retorik betyder egentlig ”Læren om hensigtsmæssig kommunikation”. Når vi taler om dit personlige brand, så handler det om hensigtsmæssighed, om personlig gennemslagskraft og om ethosopbygning. Gennem mange år som kommunikationsrådgiver, journalist og programmedarbejder på tv har Signe Wenneberg afprøvet, hvad der virker og ikke virker i praksis.

Men, hvad skal vi overhovedet med et personligt brand? Hvorfor skal vi være PR-afdeling for os selv? Er det ikke lige meget? Nej – og det har det aldrig været.
I det gamle Rom og Athen skilte de gode talere sig ud fra hinanden og havde tilhængere, der kunne tale deres sag (PR). I vore dage er vi alle sammen ”talere”, kommunikatører og offentlige personer. Vi kan skabe forandring! Vi kan ændre den verden, der aldrig har været mindre og nemmere at kommunikere !? Vi opererer i nye medier. Alle kan blive stjerne – eller hjerne – for en aften i medierne og i de nye sociale fællesskaber. Men, hvordan varetager man sit personlige brand på den bedst mulige måde (også på Facebook og Twitter)? Hvordan skabes der rollemodeller? Hvad skal man bruge dem til? Hvordan trænger man selv gennem mediemuren og opnår indflydelse?
Den gode nyhed er, at det aldrig har været nemmere!

Den retoriske situation
Signe Wenneberg giver dig indsigt i, hvordan vi agerer hensigtsmæssigt i retoriske situationer. Enhver retorisk situation rummer en iboende mulighed for at forandre. Det handler om at flytte noget – det kan være meninger, kunder, holdninger, stemmer, tillid hos brugere og borgere. Retorik handler om hensigtsmæssig kommunikation (dette er den korte og officielle studiedefinition på Retorik). Alle kommunikationssituationer er retoriske situationer.

– Enhver retorisk situation er persuativ (persuade: overtale)
– Der er tre elementer ved enhver retorisk situation
– Vi opererer inden for Logos – Pathos – Ethos, når vi kommunikerer (om vi vil det eller ej)

Find ud af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i din retoriske situation, og lad os tage en snak om, hvordan der lige præcis er brug for retorisk fokus i din virksomhed eller gruppe.