Print Friendly

Maden taler til din krop 1.0…hvad siger du til den?

Vi ved alle sammen at kost og levevis gør forskellen på sundhed og velvære kontra sygdom og træthed. Men hvorfor og hvordan? Hvad er det helt grundlæggende der gør løbeture, frisk fisk, økologiske grøntsager, kærlighed, natur, solskin, bær, søvn, latter, jomfruolier og frugter sundt?

Det er meget enkelt. Den mad du spiser og den måde du lever på, taler faktisk til din krop. Så er spørgsmålet bare, om det du siger til din krop via kost og levevis er den største kærlighedserklæring eller du taler et meget grimt sprog, mens du vifter med langemand. En ting er sikker: Din krop svarer på tiltalen på samme maner. Når vi bliver syge af moderne kost og levevis, er det fordi kroppen giver svar på grov tiltale.

Lær af Umahro Cadogan hvad du skal spise og gøre, for at give din krop den største kærlighedserklæring. Den svarer igen på samme maner, hvilket er lig med sundhed, glæde, vitalitet, velvære, energi, godt humør, færre sygedage, bedre koncentration og et længere liv.

Foredraget henvender sig især til/er velegnet til: Forretningsfolk og ansatte der gerne vil have styr på sund mad uden afsavn, men med oceaner af velsmag.