Print Friendly

Lev livet selv – positiv kommunikation

– også når livet tager en drejning

Lev livet selvMed udgangspunkt i hendes seneste bog – som har fået meget flotte anmeldelser – holder Signe Wenneberg foredrag om positiv kommunikation i forbindelse med store brud og forandringer i livet. Det kan f.eks. være markante ændringer på arbejdspladsen eller i dit privatliv.

Signe tager gas på sig selv – og sin egen skøre familie. Du vil blive inspireret til at give dig selv en lidt mere charmerende karakterrolle i den tv-serie, som vores liv jo også er… både på arbejdspladsen og i privaten.
Man kan jo faktisk bestemme sig for, at man vil være hende der den interessante, søde og sjove, der ikke hænger sig i detaljer eller ham den rummelige type, der bare tager en dag ad gangen og altid skriver KH under sine beskeder.

Signe Wenneberg høster mange positive tilbagemeldinger på baggrund af sit foredrag. Ja, der er dem der siger, at det har ændret deres privatliv, deres arbejdsliv og ikke mindst deres eks-partners liv.