Print Friendly

Hvor originalt – jagten på de gode idéer!

Innovation, kreativitet, vidensamfund, globalisering og kompetenceudvikling.

Er du også forvirret over tidens buzzwords, så glæder Liselotte Lyngsø sig til at give dig et praktisk og brugbart indblik i, hvordan man skaber originale idéer baseret på fremtidens muligheder.

Hvad skal man satse på i en verden, hvor produkterne kan kopieres, arbejdet outsources, forbrugerne er troløse og markederne irrationelle? Hvordan skabes nye produkter, salgsprocesser og serviceydelser med morgendagen som den vigtigste inspirationskilde? Liselotte vil underholde, provokere, inspirere og give konkrete eksempler fra sit arbejde med små og store virksomheder som bl.a. IKEA, IBM, Procter & Gamble og Novo Nordisk.

Liselotte Lyngsø er futurist og international ekspert indenfor innovation og fremtidsforskning. Hun har tidligere arbejdet som forskningschef på Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) fra 1996 – 2003 efterfulgt af en position som adm. direktør for Fahrenheit 212, som er et idéudviklingsfirma ejet af Reklamebureauet Saatchi. Liselotte er i dag partner i firmaet Future Navigator, som rådgiver omkring fremtidsbaseret idéudvikling. Siden 2002 har hun endvidere været medredaktør på Foresight og i bestyrelsen af BRØSTE A/S Hun sidder i Vallekilderådet, der beskæftiger sig med globalisering, og er en af grundlæggerne af The Global Future Forum.