Print Friendly

Flot første løbssæson for TWR og Jason Watt

“Du rejser dig ikke ved benene alene”, er et af Jason Watts ordsprog. Som teamchef for Team Wounded Racing har han formået at videregive denne vilje og ånd til teamets kørere.

Med en 2. plads i sæsonens sidste løb på Jyllandsringen og dermed en samlet 3. plads i Danish Endurance Championship 2012 har teamet opnået mere, end de havde turde håbe på.

“Det er helt utroligt, hvad de her drenge har formået at præstere på det halve år. De startede fra ingenting og har måttet kæmpe sig frem hele vejen, men de har gjort det, og det er den største fornøjelse at være en del af det”, sagde Rune Olande, idrætskonsulent fra DIF Soldaterprojekt, efter årets sidste løb.

Jason Watt fortsætter som teamchef for TWR i 2013, men på længere sigt er det meningen, at kørerne selv skal styre TWR – ikke “kun” racerbilen, men bl.a. også det altafgørende arbejde med at skaffe de rigtige sponsoraftaler.

Læs mere om Jason Watt