Print Friendly

CV

Rasmus Ankersen er forfatter til en række bøger. Først bestselleren “En vinders DNA”, der afdækker psykologien bag nogle af verdens bedste sportsfolk. Senere udgav han “Leder DNA”, som bygger på samtaler med 25 topledere, har også nået bestseller-status. “Opdragelse af en vinder”, der bl.a. afdækker emnet talent og det at pace sit barn, der udviser et særligt talent inden for et specifikt område. “Guldminerne” (eng. titel: “The Gold Mine Effect”), der er resultatet af en rejse ud til seks steder i verden med en usædvanlig høj koncentration af elitesportsfolk. Her har han undersøgt sportsfolkenes levestil og træningsmetoder og talt med trænerne, der står bag de imponerende resultater. En debatskabende bog om motivation og vedholdenhed ikke kun i sportens verden, men bestemt også i erhvervslivets verden. Senest har han udgivet den meget anmelderroste ledelsesbog “Sult i Paradis”, der strøg direkte ind på en 1. plads på Børsens bestsellerliste. Den handler om, hvordan vi bevarer sulten, selvom det går godt, og hvordan vi skaber en brændende ambition, selvom vi ikke har en brændende platform. Eller sagt på en anden måde: Hvordan skaber man SULT I PARADIS?

Rasmus Ankersen er tidligere cheftræner på FC Midtjyllands fodboldakademi, mental coach for ungdomslandsholdene i fodbold og en række andre topsportsfolk.

I den forbindelse har Rasmus Ankersen har undervist både landstrænere i sportens verden og ledere i erhvervslivet i sine metoder til at udvikle de psykologiske mekanismer, der skaber en vinder og et vinderhold.

Rasmus Ankersen er certificeret UEFA A-licens træner og desuden uddannet hos verdens førende præstationsudvikler, Anthony Robbins. Derudover er han tidligere redaktør for Magasinet Midtjylland og har skrevet artikler og klummer til en lang række dagblade og magasiner.

I dag er Rasmus Ankersen én af Danmarks mest succesfulde og fremgangsrige foredragsholdere. Han er desuden coach og medieekspert inden for emnerne ledelse og talent.
Med udgangspunkt fra sit hjem i London rejser han verden rundt og inspirerer virksomheder og deres ansatte inden for emner som bl.a. talent, talentmiljøer og ledelse.