Print Friendly

Coaching – En succeshistorie fra det virkelige liv

På elitesportsplan er der sjældent råd til fejltagelser og svage psyker. Det drejer sig om at holde et jernhårdt fokus for at nå toppen. Men, hvordan forvandler man en dreng til en mand og et talent til en topatlet?

Arne Nielsson blev i forsommeren 2012 kontaktet af Anders og Birgitte, der sammen har sønnen Sonny – Et gudsbenådet talent indenfor ishockey.
Begge var klar over, at deres evner til at yde professionel coaching i forbindelse med udviklingen af Sonnys talent ikke var i nærheden af Arne Nielssons og søgte derfor bistand hos Arne, der i dag arbejder som coach for både erhvervs- og sportsfolk.

Anders og Birgitte har, som alle forældre, et brændende ønske om at give deres søn de bedste betingelser og for guds skyld ikke trække Sonny i den forkerte retning.

Sonny var på daværende tidspunkt 17 år gammel og havde allerede boet et år alene i Göteborg, hvor han er på professionel kontrakt hos Frölunda Indians, men en skulderskade havde sat en midlertidig stopper for at komme med i draften til NHL – enhver ishockeyspillers største drøm.

Med udfordringerne omkring skadespausen og udsigten til at misse både udtagelsen til det Danske landshold, samt draften til NHL var Sonnys motivation begyndt at halte, og set i lyset af omstændighederne var der brug for professionel hjælp – og her kom éneren Arne Nielsson på banen.

Arne tog, på trods af en fuldt booket kalender, udfordringen op, og igennem 2012 har Arne coachet og sparret med Sonny. Igennem 2012 og starten af 2013 har Arne og Sonny målrettet arbejdet mod at udvikle Sonnys talent og mentale styrke, hvilket har resulteret i en sikker plads på Danmarks ishockeylandshold og måske en kommende NHL draft.

Den 01. marts 2013 fik Arne følgende mail fra en glad far:

Hej Arne.

Jeg vil bare lige takke dig for din hjælp med Sonny, han er kommet utrolig langt i denne sæson.
 
Han er nu sikker på landsholdet til VM i Italien og han har været med til at slå 2 A-nationer sammen med landsholdet og sidst de spillede mod Letland, som er top 8 hold i A-nationerne blev han bedste spiller på banen. De har vundet alt de har deltaget i med 95/96 landsholdet.
 
Sonny spiller nu fast på J20 i Frölunda og de snakker om at vi får medalje i år til de svenske mesterskaber, man håber på guld men sølv og bronze er også velkommen. Sonny smiler og udvikler sig rigtig godt.

Så tak Arne, du har virkelig givet ham de rigtig redskaber, og han har formået at bruge dem 🙂

Arne Nielsson var som aktiv sportsmand en éner i toerkanoen, hvor han dannede makker med Christian Frederiksen.
I sin aktive idrætskarriere har Arne opnået at blive verdensmester i kano hele 10 gange. Det er også blevet til en sølvmedalje ved OL i 1992 og ligeledes 2 guldmedaljer i enerkano ved VM i henholdsvis 1994 og 1996.  Og ikke at forglemme 74 danske mesterskaber!

I dag arbejder Arne Nielsson som coach og foredragsholder for erhvervsfolk og topatleter.
Arne Nielsson har indtil nu udgivet fire bøger: “Viljen til sejr”, “Din teenager skal coaches, ikke opdrages”, “Viljen sidder i hjertet” og senest “Viljen til sejr 2 – Coping”.

Du kan læse mere om Arne Nielsson og hans foredrag og coachingaktiviteter her: Foredrag Arne Nielsson.